Ydelser
Skyggearbejde
Få skyggeterapi hos psykolog. Med skyggearbejde kan jeg hjælpe dig til at opnå en høj bevidsthed om de bagvedliggende indre årsager til de fleste af vores daglige eller periodevise udfordringer.
Jeg kan hjælpe dig til at turde træde ind i dit mørke og kaste lys på dine skygger. Når du således ser mere klart, kan du, ved at arbejde med din skygge, finde modet til at se og gå nye veje og herved nå dine ønskede mål.
Med andre ord kan jeg hjælpe dig med at lære alle dine sider at kende, værdsætte dem og bruge dem til gavn og glæde for dig.
Hvad er skyggesider?
Den jungianske teori om skyggesider fortæller, at vi ved fødslen rummer alle vores potentialer / alle vores evner. Vi er samtidigt både alt og intet. Skyggen defineres som den del af vores medfødte selv, som vi ikke udnytter og udvikler. Det vil sige, de af vores evner som ubevidst henvises til at ligge i skyggen. Skyggesiderne kaldes også: Det personligt ubevidste.
Både vores bevidste jeg og vores skyggesider dannes primært i vores barndom. Alle børn er dybt afhængige af deres forældre og nære omgivelser og formes heraf.Under opvæksten vil nogle af vores potentialer og måder at reagere på blive anerkendt og andre blive afvist. Det er i alle interaktionerne mellem forælder og barn – både fra de bittesmå til de helt store - at vores personlighed, vores måde at være i livet på, vores bevidste jeg og vores skygger dannes.Vores skyggesider er altså alt det, vi ikke er bevidste om, eller det vi ikke tør / vil kendes ved. Alt det vi ofte projicerer ud på andre enten som fx beundring og kærlighed eller modsat som afsky og had.
Vi oplever det ofte selv som problemer med indre uro, utilfredshed, stress, angst, vredesudbrud, depression. En generel følelse af at livet er svært. Eller vi oplever dårligt fungerende forhold / parforhold. Eller vi har udfordringer på vores arbejde, i vores relationer. Eller måske vi bare ikke rigtig synes, at vi lykkes med vores ønsker – vores liv?Kom hjem i dig selv med skyggearbejde
Så hvis du ønsker:- at lære dine skyggesider at kende, at kaste lys på skyggen
- at opnå høj bevidsthed om hele dig selv og i din væren i livet
- at have ro i sindet, næsten ligegyldigt hvad livet bringer dig
- at tage bevidste og hensigtsmæssige valg, så du opnår balance i dit liv og når dine mål.
- at få et godt selvværd.
Ja, så kan jeg som psykolog hjælpe dig med dit arbejde med din skygge. Et godt sted at starte er bevidst og med ro i sindet nysgerrigt at kunne iagttage dig selv med alle dine fysiske sansninger og følelser – uanset hvilke og uanset intensiteten. Du lærer med andre ord at være hjemme i dig selv. Samtidig lærer du dine skyggesider at kende - du arbejder med at kaste dit lys på dine skygger. Og, du træner dig til en høj bevidsthed.
Få et godt selvværd
Herfra kan du, på baggrund af dine værdier og ønsker for livet vælge at gå de for dig hensigtsmæssige veje i livet. Du kan nu vælge frit mellem dine velfungerende gamle veje og ikke mindst dine nyfundne veje.
På de nye veje vil det ofte i starten føles farligt, forkert og umuligt at gå. Som psykolog kan jeg her hjælpe dig i dit skyggearbejde ved at støtte dig i både at kaste lys på dine skygger og i at finde, udforske og turde gå de nye veje. Herigennem kan du opnå et liv i balance og opnå at leve dit liv, som du ønsker det.Samtidig vil du gennem dit skyggearbejde lære at værdsætte dig selv ubetinget - altid og uanset hvad. Det giver dig et solidt og godt selvværd.
Læs mere om skyggen og arbejdet med skyggen i min artikel Skyggesider – "hvad mon mørket gemmer"



